Så lykkes det!
Jeg havde savnet inspiration et stykke tid og meldte mig derfor til Yoga Games i København, som skulle starte forår 2020. Yoga Games er en yoga festival, hvor man kan deltage i alle mulige forskellige yogaklasser.
Mit held ville dog at en uge før start, lukker Danmark ned pga corona. Efter flere udsættelser kunne Yoga Games så gennemføres halvandet år forsinket.
Det var fantastisk at opleve og suge til mig af indtryk fra alle de forskellige måder yoga undervises på. Det var i det hele taget dejligt at være med som deltager og ikke selv undervise.
Er du nysgerrig på yogaens mange nuancer, kan jeg varmt anbefale at du kigger forbi den næste Yoga Games.
